• +45 86 82 37 88
  • Telefontid mandag: 8 - 17 tirsdag-fredag: 8 - 15
  • Ekspeditionstid mandag: 10 - 17 tirsdag-fredag: 10 - 15

Husdyrhold

I rigtig mange af vores afdelinger er det tilladt at holde husdyr. Ved husdyr tænkes på hund, kat eller indekat. 

I "Søg bolig" kan du se i hvilke afdelinger, det er tilladt at holde husdyr og hvor mange husdyr, du må anskaffe dig.

Husdyrkontrakt

Når du anskaffer dig et husdyr, skal der oprettes en husdyrkontrakt og reglementet skal efterleves. Det er dit ansvar at sørge for, at husdyret ikke er til gene. Vær opmærksom på, at enkelte afdelinger kan have særlige regler udover dem, der fremgår af husdyrkontrakten. Det er naturligvis ikke tilladt at besidde en af de 13 kamp- eller muskelhunde, der er forbudt jf. hundeloven. 

Klager

Oplever du problemer eller gener i forbindelse med husdyr, kan du eventuelt forsøge at tale med ejerne. Hvis dette ikke medfører en bedring, kan du fremsende en skriftlig klage til vores kontor. Klagevejledning

Husdyr - JA eller NEJ

Det er faktisk dig som beboer, der er med til at bestemme, om der må holdes husdyr i en afdeling eller ej. 

På det årlige afdelingsmøde, som typisk finder sted i august/september måned, har du mulighed for at stille forslag om husdyrhold. På demokratisk vis stemmes der om forslaget. 
 

Servicehund er altid velkommen

Der kan være tilfælde, hvor der er afvigelser fra reglen om husdyrhold i forhold til afdelingens husorden. Dette vil være i tilfælde af, at en blind beboer har behov for en førerhund. På tilsvarende vis kan der gives dispensation, såfremt en beboer er afhængig af specialtrænet servicehund til at udføre nytteopgaver. Skriftlig ansøgning om dispensation skal sendes til vores kontor. 

Har du brug for yderligere information, inden du anskaffer dig et husdyr er du velkommen til at kontakte os. 

Dyr i bur

Som udgangspunkt må du gerne have dyr i bur i din lejlighed. Enkelte afdelinger kan dog have vedtaget specielle forbud. Dyret må ikke være til gene for øvrige beboere eller forringe lejligheden.

Til tops